Slip dit præstationspres og din pleasertendens
Dette online kursus er for dig, der formentlig er vant til, at du på egen hånd kommer i mål med det meste, du sætter dig for. Du er formentlig også verdensmester til at tage dig sammen og ikke mindst: få tingene gjort – uanset om du gør det af lyst eller af pligt. I forhold til dit præstationspres og din pleasertendens har du sikkert også været i gang med at tage dig sammen og løse det på egen hånd.
Og måske har du – med en indre irriteret og kritisk tone – ofte tænkt: ”Nu må jeg simpelthen tage mig sammen og så få sænket de krav til mig selv og så få lært at sige fra! – Hvor svært kan det være???”
3 MÅNEDERS FORLØB
Dette 12 ugers online forløb er bygget op i 5 moduler, hvor du på hvert trin får adgang til ny viden, teorier, indsigter og redskaber gennem videoer, refleksionsark og mulighed for 1:1 sessioner undervejs. Det er nemlig sådan, at du kan tilvælge 5 konsultationer undervejs, der hver har en times varighed. Dette forløb vælger de fleste, men det vigtigste er, at du vælger den løsning, der passer ind i din hverdag og dit behov.
Modul #1
UGE 1-2
VÆR DIG SELV OG ELSK DIG SELV FOR DEN, DU ER
I modul 1 undervises du i, hvad der er årsagerne til, at vi faktisk ubevidst (eller bevidst) lægger et stort præstationspres på os selv. Vi dykker også ned i de bagvedliggende årsager til, hvorfor vi pleaser andre i forhold til de teorier, vi kender fra psykologien.
Modul #2
UGE 3-4
MÆRK OG BRUG DINE FØLELSER
Vores indre kompas viser os vejen og hjælper os til at træffe valg i livet, der passer til dig og mig, vores behov, ønsker og værdier. Men mange oplever desværre, at kompasset er røget ud af kurs i løbet af årene, og derfor handler dette modul om at finde ind til kompasset igen og handle efter vores intutioner i stedet for vores “tro” på, hvad andre vil have os til.
Modul #3
UGE 5-7
STÅ VED DIN SÅRBARHED
I modul 3 dykker vi ned i sårbarheden. Mange pleasere hader at være sårbare, fordi følelsen af kontroltab for det meste følger med. Heldigvis kan sårbarheden være med til at reducere stress, presfornemmelser og følelsesmæssige utilfredshed med os selv. I denne modul taler vi også om idealbilleder og facader, som vi hver dag spejler os i.
Modul #4
UGE 7-9
SÆT DINE GRÆNSER
I dette modul dykker vi ned i grænsesætningen – og hvordan du sætter grænser op for både dig selv og andre mennesker. Det er også i dette modul, vi sammen sætter fokus på, hvad der gør dig glad, og hvad der koster for meget energi for dig.
Modul #5
UGE 9-12
VÆLG GLÆDEN
I det sidste modul sætter vi sammen fokus på, hvad glæde er for dig – og hvad glæde er i dit liv. Her er det både de små ting, de giver et smil på læben i løbet af hverdagen til de store livsomvæltende glæder, vi gør på opdagelse i. Herefter afdækker vi, hvilke niveauer af glæde, du har i dit liv og på hvilke niveauer, du har behov for mere glæde.
-
BLIV HELT GRUNDLÆGGENDE ET GLADERE MENNESKE
Få selvtilliden og selvforståelsen til at være glad hver dag, når dagen går dig i møde.
-
TAG VARE PÅ DIG SELV
Bliv ligeså sød ved dig selv, som du er overfor andre mennesker.
-
GÅ FORREST
Inspirér andre til at passe godt på sig selv og deres nærmeste i en travl hverdag.
VÆR DIG SELV OG ELSK DIG SELV
I løbet af de 5 moduler, får du også adgang til denne model, som jeg har udviklet igennem årene som psykolog. Modellen skitserer, hvad der er det væsentlige for dig i den proces, som du om lidt skal i gang med.
Derved vil du allerede på den korte bane opleve, at du stille og roligt slipper din tendens til at please andre mennesker. Du vil også opleve, at du bliver gladere og føler større kærlighed og tilfredsstillelse med dig selv som menneske.
På lang sigt vil du kunne mærke et forankret kursskifte, der vil vare ved resten af livet. Det vil give dig en automatisk prioritering af dig selv, og det, der virkelig betyder noget for dig.